Bæredygtighed paraply

Hvorfor bæredygtighed er det nye compliance

Har din virksomhed styr på bæredygtighed?
Du risikerer at ryge af toget, hvis du ikke proaktivt ser på det indefra og for dine kunder. Og enten komme i nyhederne for manglende ESG hensyn eller misse nye forretningsmuligheder.

Læs her hvilke tre ting, jeg vurderer, at du som virksomhed bør prioritere for at følge med udviklingen.

Bæredygtighed er en udvidet udgave af compliance

…Og een, der i særdeleshed er konkret og skaber et udvidet muligheds og risikobillede.
Hvor forhindring af terrorfinansiering og hvidvask møder miljøhensyn, etisk ledelse, social ansvarlighed, fossile brændstoffer og sorte/grønne investeringer.
ESG (Environmental, Social and Governance) og bæredygtighed er blevet ligeså vigtigt som compliance.

Hvis vi tænker lidt tilbage, var compliance også svært og uhåndgribeligt i starten, når der skulle drøftes konkrete tiltag til forhindring af terrorfinansiering, hvidvask, GDPR krav mv.

I jagten på at blive mere bæredygtig og gøre det konkret, kan vi med fordel se på rejsen indenfor compliance.

I dag er compliance en værdifyldt og nødvendig bestanddel af enhver virksomhed, tænkt ind i alle forretningsgrene. På samme måde sker det nu med bæredygtighed.
Og relevansen gælder også for dine kunder og leverandører – uanset branche.

Bæredygtighed trækker overskrifter ligesom compliance

Der bliver slået hårdt ned, når der spottes spild af jordens resourcer (link til Politikkens dækning af H&M) eller miljøbelastning (link til DR om millionsag om havbrug). På samme vis som ved manglende compliance på forhindring af hvidvask og terrorfinansiering. Det pusher til forandring. Og forbrugernes opmærksomhed er øget voldsomt.

Tilmeld SustainGeek nyhedsbrev her

Ny lovgivning om bæredygtighed på vej for virksomheder

EU er på vej med fælles taksonomi (læs mere her) for at kunne måle bæredygtige tiltag i virksomheder og finanssektoren. Og EU beder bankerne om at indarbejde miljøpåvirkning i deres kreditvurderinger (læs mere her)

Det stiller krav til din virksomhed og hvad du er klar til at svare på og leve op til omkring CO2 reduktion og meget mere. Er du klar til det?

Fra compliance til bæredygtighed

Som tidligere glad bankansat (læs om mig her), ved jeg hvor kæmpe et apparat der er ongoing, for at bekæmpe hvidvask og være i compliance med alle krav i både store og små virksomheder.

Måske qua historikken har compliance ikke ligefrem et godt ry. Jeg håber at vi indenfor bæredygtighed vil se, at mulighedsbilledet vinder over risikobilledet, så bæredygtighed forbliver værdibaseret.

Hvad skal der så til?

I forhold til compliance er der set store ryk i sanktioner og regler, efter episoder som Panama papers, sager om skattely for danske koncerner og alskens andre BT forsider, der har skabt forargelse og/eller skyhøje bøder. 

Bad publicity, der stadig følger både større danske virksomheder og finanssektoren på en dårlig dag og ofte genspejler sig i aktiekurserne. Hvis man skal ride med på bølgen, mener jeg at man proaktivt skal arbejde med følgende:

Hvis vi når dertil at vi forstår rammen og adopterer mindsettet, har vi taget det afgørende skridt!

Mange virksomheder bidrager, ligesom retningen er positiv, selvom vi godt kunne sætte mere fut i investeringerne der skal til. Og så er EU på færde for at skabe fælles løsninger, som beskrevet ovenfor, så der kommer regulering og regler uanset om vi vil det eller ej.

Bæredygtighed – Ukonkret og fluffy?

Jeg har igennem tiden haft mange samtaler hvor jeg har forsøgt at forklare vigtigheden af integration af bæredygtighed i forretningen. Engang imellem bliver kollegaens blik slået over på uendelig, og min fornemmelse er at jeg har tabt opmærksomheden til fordel for det næste vigtige kundemøde.

Hvad er bæredygtighed?

 

 

Men hvorfor er det sådan? 

Jeg har mødt mange passionerede mennesker i erhvervs-livet, der forstår væsentligheden i at finde bæredygtige løsninger. Men også en del, der mener at det er ret fluffy og unkonkret.

For bare 7-8 år siden havde vi det på samme vis med compliance. Det var det nye sort og var noget der tog form undervejs og var uhåndgribeligt i starten.

Jeg mener det handler om en ny epoke. Noget fortsat uhåndgribeligt selvom vi godt ved det er vigtigt. Vi mangler hvad! der skal gøres. Noget konkret. Og det kan jeg godt sætte mig ind i. For konkrete løsninger skabes ikke overnight.

Men hop med på toget så du ikke ryger af. Skal du med?

Tak for at du læser med 🙂 

Mange hilsner, Mia

Hvad skriver jeg om?

Følg med i min blog hvis du vil høre om bæredygtig business, finans og hverdag. Jeg folder løbende emner ud omkring bæredygtighed i praksis, trends og tips til egen handling for alle. Med et fokus der er jordnært og så konkret som muligt.

Sustaingeek_thisisme
Mia Engebretsen
Vil du følge med?
Tilmeld dig mit nyhedsbrev!

Når du er tilmeldt mit nyhedsbrev vil du modtage nyheder og indlæg om bæredygtig hverdag, finans og meget mere! Vi ses i din indbakke.

Invalid email address
Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.